"Color is a power which directly influences the soul"
— And that’s a fact
Sådan vælger du farve til dit brand
Det kan være svært at vælge den helt rigtige farve, når man skal have defineret en identitet til sit brand. Derfor kan der være mange faldgruber og tendenser til forvirring omkring valg af korrekt farve til netop dit brand. Derfor har vi lavet denne guide, så du kan få en forestilling omkring, hvilken farve der er den helt rigtige til dit brand.
Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at farver har en psykologisk virkning på os. Forskellige farver har forskellige associationer. Derfor kan brugen af farver helt klart også påvirke, hvordan dit brand bliver opfattet af din målgruppe.
Farvepaletten til dit brand
Her har vi samlet nogle af de mest gængse farver, som benyttes i de fleste brands i hele verden. Vi har taget udgangspunkt i konkrete eksempler, for at overskueliggøre farvevalgsprocessen for dig.
Rød
Rød symboliserer passion og spænding. Det er en oplagt farve, hvis din brand identitet er larmende, ung og spændingsfyldt. Et godt eksempel på brug er farven rød er hos CULT, som netop med sine energi- og alkoholiske drikkevarer henvender sig til et yngre publikum og har en brand identitet, som udstråler larm, ungdommelighed og spænding.
Orange
Orange er en yderst energisk farve, som fungerer godt hvis man vil fremstå venlig og legende. Det er ikke en farve, som ses så ofte, så der er gode muligheder for at skille sig ud fra mængden.
Gul
Gul er solskinnets farve og giver associationer til glæde. Den glade fornemmelse, som kommer frem gør gul til et godt valg, hvis man vil symbolisere sjov, tilgængelighed og overkommelighed (lavpris). Et godt eksempel på brug af farven gul er hos discountkæden Netto, som netop har overkommelige priser. Også fastfood-kæden McDonalds benytter farven gul og vækker glæde hos sin målgruppe.
Grøn
Grøn er en yderst alsidig farve, som kan benyttes til nærmest hvilket som helst brand. Kulturelt giver grøn associationer til særligt to ting: penge og natur. Derfor er grøn et oplagt valg til f.eks. bankvirksomheder, fintech, men ikke desto mindre virksomheder som fokuserer på bæredygtighed. Et godt eksempel er bankvirksomheden Jyske Bank, som benytter grøn hele vejen igennem sin identitet.
Blå
Blå er den mest universelle farve i farvespektret. Blå kan få dit brand til at fremstå stabilt og troværdigt. Så hvis du ønsker at henvende dig til en bredere målgruppe rent demografisk og appellere til tillid, så er blå en oplagt farve. Et eksempel på brug af farven blå ses hos PostNord, som skal fremstå troværdig og samtidig henvende sig til alle aldersgrupper.
Lilla
Lilla er en speciel farve, som forbindes med luksus. Det er en farve som associeres med ambition og styrke. Telia forhandler blandt andet mobilabonnementer i et højere prissegment end gennemsnittet, derfor er lilla en oplagt farve for dem. Så hvis dit brand også skal kunne vække opsigt hos dem som handler i et højere prissegment er lilla den helt rigtige farve at gå videre med.
Lyserød
Lyserød eller pink, som nogen vil kalde den, er en farve som associeres med feminitet. Hvis dit brand henvender sig til kvinder, er lyserød derfor en oplagt farve at benytte sig af. Barbie henvender sig til pigebørn og derfor har farven pink været et helt oplagt farvevalg.
Brun
Brun er muligvis den mindst brugte farve inden for branding. Det kan muligvis gøres til en fordel, hvis man ønsker at skille sig ud fra mængden. Brun associeres ofte med maskulinitet og robusthed. Transport- og logistikvirksomheden UPS benytter blandt andet brun i sin brand identitet, hvilket også giver mening, da man netop får associationer til deres robuste metalvogne.
Sort
Hvis du vil fremstå moderne og sofistikeret er sort den helt rigtige farve til dit brand. Man går næsten aldrig galt i byen med farven sort, da det er en neutral farve at benytte sig af til sit brand. Techvirksomheden Apple benytter sort i sin identitet og netop deres brand identitet forbindes med det sofistikerede og moderne.
Lad os hjælpe dig med din brand identitet
Vi har erfaring med brand identitet siden 90’erne og derfor er vi et oplagt valg, hvis du skal have hjælp på vejen med dit brand. Vi guider dig igennem alle processerne og giver dig et fuldstændigt overblik over muligheder for dit brand.
Kontakt os for et høre mere omkring, hvad vi kan gøre for dig og dit brand.