Sådan får du fart på din hjemmeside

En hurtig hjemmeside er altafgørende for, at dine besøgende bliver hængende og ikke forlader. For at reducere bounce rate er der adskillige punkter, som bør opfyldes og et af dem er hastighedsoptimering.

ADVARSEL: Denne artikel indeholder vejledninger, som kan medføre at din hjemmeside får en fejlmelding. Derfor anbefaler vi at du tager backup af databaser og filer, samt kan genskabe disse i tilfælde af nedbrud. Er du i tvivl anbefaler vi, at du konsulterer en professionel.

Tag pulsen på din hastighed

Benyt dig af GTmetrix eller PageSpeed Insights for at finde ud af, hvor der måske er plads til forbedring. Prøv at indtast din hjemmesides URL nedenfor og se hvilke resultater du får.

Host din hjemmeside på et perfomance webhotel

Benytter du hosting i den laveste prisklasse får du ofte også hvad du betaler for… De billige hosts er ikke nødvendigvis dårlige at benytte sig af, men hvis du har store ambitioner for din hjemmeside, anbefaler vi klart at du skifter over til en performance baseret host.

Årsagen til at billige hosts ofte er dårlige, er at der er mange hjemmesider, som skal deles om en begrænset mængde lagringsplads, trafik og båndbredde. Og det er der jo heller ikke noget at sige til, når citronen skal presses til sidste dråbe, for at skabe indtjening baseret på den pris der tilbydes.

Vi er meget glade for hosting4real.net, som har valgt at fokusere på performance og kvalitet frem for kvantitet i deres hostingløsninger. Har du endnu større ambitioner og behov (såvel som pengepung – da prisen er væsentligt højere) anbefaler vi dedikeret server eller cloud server hos Rackhosting, her får du performance af højeste skuffe.

Caching, filoptimering og komprimering

Der hvor vi ofte oplever, at hjemmesider virkelig får fart på, er når vi begynder at indstille caching, komprimering og levering af filer. Til dette benytter vi blandt andet LiteSpeed Cache, der findes et hav af alternativer, men lige netop dette modul har vi gode erfaringer med. Samtidig er serverne hos Hosting4Real LiteSpeed web servere, hvilket derfor gør det oplagt at bruge modulet hertil.

Modulet kan indstilles til at optimere levering af filer såsom CSS, HTML og JS. Disse filer kan nogle gange fylde en del og ved at komprimere dem fylder hjemmesiden mindre og bliver dermed hurtigere.

Optimering af billeder

Der kan være mange gode grunde til, hvorfor et billeder fylder meget. To af dem er opløsning og størrelsesforhold. Et billede taget med et spejlrefleks vil ved et råt upload være både i unødvendigt høj opløsning, såvel som unødvendigt stor størrelse.

En hjemmeside behøves ikke en større størrelse end 1920 x 1080 og man kan med fordel nedskalere enten ved brug af et redigeringsværktøj eller inde i WordPress mediegalleriet.

Selve opløsningen af billeder er ofte også unødvendigt god, derfor bør man benytte et værktøj som f.eks. TinyPNG til at justere opløsningen. Ofte vil det ikke have nogen synlig virkning, men det er altid en god ide at dobbelttjekke.

Slet unødvendige plugins

Vi oplever ofte at mange har en tendens til at downloade og benytte plugins for at løse alverdens problemstillinger. Det er der sådan set heller ikke noget galt i, men ofte bør man tjekke op på anmeldelser af et plugin man overvejer at installere (lidt ligesom hvis man skal tjekke anmeldelser inden man foretager et køb). Samtidig oplyses der om det pågældende plugin er kompatibelt med din nuværende version af WordPress. Hvis det pågældende plugin ikke er kompatibelt, bør du overveje at lade være med at installere det.

Hvornår et plugin sidst er opdateret giver en indikation af om modulet er up-to-date. Samtidig giver antallet af aktive installationer et godt billede af, om det pågældende plugin er aktivt benyttet af andre. Ofte er gode plugins populære, hvilket medfører et højt antal aktive brugere.

En anden ting er plugins der har hobet sig op med tiden, tjek gerne efter om der er plugins til stede, som ikke benyttes længere. Hvis der er det, så deaktivér og slet dem.

Dårligt plugin

Eksempel på et dårligt plugin

Ryd op i databasen

Med tiden vil der hobe sig blandt andet en del drafts og revisions op, dette er tidligere ændringer, som der har været på f.eks. sider og indlæg, som man kan genskabe. Jo mere unødigt indhold der kommer i din database, desto langsommere vil din hjemmeside med tiden blive. WP-Sweep er et oplagt plugin til at udføre oprydningsprocessen.

Udover drafts og revisions gemmes der også data fra plugins der tidligere har været anvendt og måske er deaktiveret og fjernet i dag. Derfor er det under alle omstændigheder en god ide at få ryddet lidt op.

Vi opfordrer på det kraftigste til, at man inden igangsættelser af backup rensning foretager backup af både filer og databaser, samt har mulighed for at genskabe disse data. En oprydning kan nemlig udløse fejl og man bør derfor sikre sig inden uheldet er ude.

AMP – Accelerated Mobile Pages

Når det kommer til optimering af hjemmesidehastighed på mobil, er det en helt anden sag. I nogle tilfælde vil det give mest mening at lave en seperat version er hjemmesiden, som udelukkende mobilbrugere vil blive mødt af. Årsagen til, at det er en god ide. Er da dette, hvis gjort korrekt, vil give en væsentlig højere hastighed.

Generelt er hjemmesidehastighed på mobil langsommere end på PC og derfor vil du sandsynligvis også opleve i PageSpeed Insights, at din hjemmesides hastighed på mobil er langsommere end på desktop. Vi anbefaler AMP som er et plugin der optimerer dit website til bedre hastighed på mobil.