Memphis Group

Memphis Group var en design bevægelse, der fungerede fra 1981-88. Bevægelsen blev grundlagt af Ettore Sottsass sammen med en stor gruppe andre designere og arkitekter. Gruppen ville gerne se en forandring i arkitekt- og indretningsdesign og tog udgangspunkt i, at se bort fra hvad samtiden antog som værende korrekt. Det var aldrig meningen, at designet skulle være tidsløst eller mainstream, men i stedet være et statement mod den upersonlige og klassiske designstil der prægede billedet. Memphis group blev hånet af industrien og blev ofte omtalt som “et bizar bryllup mellem Bauhaus skolen og Fischer Prize”. Memphis Group var et radikalt eksperiment mellem 50´ernes “Kitch”, Art Deco og Pop Art.

Grimt og upraktisk

Med designprincipperne fra Art Deco, Bauhaus, Pop Art, bar designet præg af kraftige farver, geometriske figurer, komposition, funktion, mønstre og materialekombinationer, som ikke tidligere var set. Første kollektion udkom i 1981 og fik ikke den bedste modtagelse, da folk mente at møblerne var grimme, dyre og upraktiske.

Efter gruppen splittede op i 1988, fortsatte de individuelt som arkitekter og designere. Grundlæggeren Ettore Sottsass gjorde det samme, indtil hans død i 2007. Det er også først herefter, at Memphis designet er blevet ikonisk, når man snakker design trends.

»Design handler ikke om at formgive et mere eller mindre dumt produkt til en mere eller mindre luksuriøs industri. For mig er design en måde at forholde sig til livet på,«

Ettore Sottsass

Konklusion

Memphis blev skabt som et oprør mod normen og gik til værks, uden at lade sig påvirke af, hvad der var anset som god smag. Tiden var præget af en androgyn, minimalistisk og neutral stil der prægede kontor indretning, møbler, husholdningsapparater, arkitektur og tøjstil. Memphis følte det som en nødvendighed at designe bizarre møbler til en bizar tid.

De skabte en ideologi, som 30 år senere anvendes mere end nogensinde før. De fik dem selv ud af deres komfort zone og turde udfordre normaliteten. Vi kan lære af eksperimenter som Memphis Group at stille os kritiske til vores samfund, tage chancer og bryde regler for at finde frem til nye anvendelses muligheder for formgivning, materialer, funktionalitet og udtryk. som designere er vi forpligtet til at undersøge og forholde os til den verden der omgiver os. Vi må aldrig acceptere staus quo, men hele tiden skubbe til grænsen mellem nerve og funktion.