Ny virksomhed

People's mandate


Ministry of Snus er resultatet af en vild ide, en masse gåpåmod, gigantiske ambitioner. pionerånd og iværksætteri i en ellers uigennemtrængelig og forudindtaget tobaksbranche. Kræfterne bag tobaksproducenten MoS var netop ude efter et marketingpartner, som kunne give dem en platform og tage dem ud i verden med masser af kant. Vores Cult-historik ledte dem til os.

Den ministerielle tankegang blev smidt på bordet, men uden konkrete forslag eller ønsker til, hvordan den egentlig skulle føres ud i livet. Den primære opgave var derudfra at skabe et komplet brand med en visuel identitet, der ville adskille sig væsentlig fra den traditionelle tobaksbranche. Vi skulle skabe den nye dreng i klassen og tage alle de gode ideer og omsætte dem til virkelighed. Et oprindeligt berømt citat af Abraham Lincoln ”For the people, by the people” blev kastet på bordet og transformeret til det nutidige og enkle Peoples Mandate, som blev afsæt for det strategiske ståsted.

Komplet brand identitet

Top Secret


Inddragelse har været og er fortsat et nøgleord i processen. Et atypisk aspekt ved folkene bag MoS er netop, at de tør at tale MED forbrugerne. At have dialogen og at inddrage folket - modsat konkurrenter i branchen, der taler TIL folk. Ministerietankegangen skulle stråle igennem alt i virksomheden, vi gør intet halvt, og derfor stod vi bla. Også for at få implementeret ”ministerie lingo” og formulere Ministeriet Mission, vision og mæreksager.

En ekstra vinkel på projektet var hele graden af ”top secret”. Alle planer og informationer om MoS og deres første produktlinje RITE var 100% hemmeligholdt, indtil produktet rent faktisk stod på hylderne hos forhandlerne. Og også alle regulativerne omkring salg af tobaksprodukter har krævet en ekstraordinær indsats.

Mere end en virksomhed

Hele pakken


Konceptudviklingen og opgaveløsningen med den grafiske identitet har været omfattende, udfordrende og ekstremt interessant. Komplet brand- og visuel identitet, grafisk udtryk, udvikling af logodesign, design af hjemmeside med webshop designet helt fra bunden, implementering af den ministerielle tankegang, butiks – samt kontor indretning, brevlinje, kaffekopper, t-shirts, vanddunke, plakater, stemmeurner, talerstol og diverste top secret activation ideer, herunder en social medie strategi.
Designet skulle udstråle et moderne ministerium og samtidig tage højde for at der i fremtiden vil komme flere underbrands med produktlinjer til. Derfor fandt vi et skarpt neutralt udgangspunkt, som ligger tonen for de kommende brands.

Ministry of Snus er blevet mere end bare en virksomhed. Det er sit eget brand, der har en helt særlig no bullshit, nordisk, minimalistisk tilgang til omverden, og som ikke er bange for at være firstmover. Vi ellevilde med vores fortsatte samarbejde og er 100% sikre på at vi kommer til at se meget mere fra dem de kommende år.

Gå til Ministryofsnus.com